tirsdag den 11. marts 2008

Mit 300-indlægs jubilæum skal fejres med et billede af en dejlig hund. Siri kan genkende lyden af en banan der får knækket nakken på 300 meters afstand og med lynets hast kommer hun og sætter sig foran en. Alene tanken om at nogle skulle spise en banan uden at dele med hende er frygtelig. Hun ser nu lidt sød ud, det bette kræ.

4 Comments:

At 11. marts 2008 kl. 21.23, Blogger Jan G. Laursen said...

Baby og vuffer bliver SÅ gode venner :D

 
At 12. marts 2008 kl. 10.23, Blogger Trine said...

Specielt når baby lige har fået bananmos!

 
At 12. marts 2008 kl. 17.01, Anonymous Anonym said...

Da jeg var en lille knægt og boede ude på landet, kom der engang imellem kattekillinger. Vores daværende hund var stor (okay, ikke Siri-stor, men labrador-stor), sort og meget kærlig. Af sit hjertes godhed vaskede den kattekillingerne helt rene ved at slikke på dem, når ellers kattemor ikke jog en klo i snuden på den (hakkeordenen på gården var høns => katte => hund).

Så jeg tipper at barnet kan se frem til en vældig renvasket, omend måske en anelse våd, barndom.

 
At 12. marts 2008 kl. 17.05, Blogger Trine said...

Jeg forudser en gang næseblod i ny og næ. Når en hvalp gør sig beskidt, gør tæven den ren ved at slikke den. Siri har godt nok ikke haft hvalpe, men da vores nevø var mindre, blev han forsøgt lagt ned og slikket ren, når bleen var fyldt. Så jeg tror også lige vi skal have diskuteret rangordenen her i huset med Siri.

Hvordan lærer man en hund at holde tungen INDEN i munden? Og hvor gør hunden egentlig af den tunge, når den lukker munden?

 

Send en kommentar

<< Home