Underlig dag. Starter med at vækkeuret ringer lidt i 9, hvorefter en alt for frisk studievært på P3 siger: "Her er nyhederne, klokken er 8." Nå ja, de må vel også have lov til at tage fejl. Sidst i nyhederne siger nyhedsværten så et eller andet med Viborgs damehåndboldhold, sportjinglen lyder og så er der ellers tavshed. Dyb, dyb tavshed. Laaaang dyb tavshed. Hvorefter Mariah Careys "All I want for Christmas" lyder ud i rummet. Vi kigger på hinanden og bryder sammen af grin. Men det er vel også en udmærket måde at starte dagen på.

Jeg har været i bad, fået noget tøj på og står i køkkenet og er ved at hælde den obligatoriske portion müsli med A-38 op, da en mand og en dreng kommer ind af lågen. Siri bliver meget glad og jeg går ud for at se hvad de mon vil. Manden kommer helt hen til mig og spørger så drengen om han er klar til at lege. "Lege?", siger jeg og ser nok lidt undrende ud. "Ja, med Markus", svarer manden. Ah, en prås går op for mig. Markus flyttede herfra for et år siden! Men jeg fik da givet ham deres nye adresse og de kørte igen. Siri var skuffet. Jeg tror gerne hun ville have leget.

Grunden til at vækkeuret overhovedet ringede i dag, var at vi ville i kirke. My skal jo døbes på et tidspunkt og vi vil gerne lige have set kirken og hørt præsten inden. Hvis det nu var en helt frygtelig præst, så var det jo med at finde en dag med afløser. :)

Så vi gik i kirke. Der var en kæmpeflok konfirmander og hele 20 "almindelige" kirkegængere. Det er faktisk ikke et dårligt fremmøde i en almindelige sognekirke en helt almindelig søndag. Under præludiet¹ var der en pause og kirketjeneren rejste sig for at bede indgangsbønnen - hvorefter organisten straks spillede videre. Kirketjeneren satte sig hurtigt ned med et lettere forfjamsket udtryk i ansigtet.

Organisten er teknisk dygtig, men må simpelthen have læst forkert i noderne til "Du satte dig selv i de nederstes sted", 260 i DDS. Den blev spillet i ca. halvt tempo og det gør den simpelthen umulig at synge. Og kirkesangeren kunne ikke sangen! Så det var lidt af en farce. Men bortset fra det, så var organisten og kirkesangeren faktisk til at synge med, også for en dyb stemme som min. Det sker desværre ikke ret tit i kirker.

Men præsten er ganske ung, 35 år, og han gjorde det godt. Prædikenen var udmærket, ikke noget højtravende, men til at forholde sig til og i et sprog som også ikke-faste kirkegængere kunne forstå. Og ikke noget med forbandelse og evig fortabelse. Så han må gerne døbe My når den tid kommer.

Og så er mit tørrestativ væltet! Og det har hevet min klematis over på vejen. Dumme møgvejr. Så jeg ønsker mig et nyt tørrestativ i fødselsdagsgave.

---

1/ Det organisten spiller efter de sidste bedeslag og før gudstjenesten rigtigt starter.