Kåre sover. Siri sover. Og de snorker begge to.

Men vi er også trætte. Siri af at være alene hjemme hele dagen. Kåre og jeg af at gå rundt i Randers Regnskov sammen med Tomas og Dina. Altså ikke af at det var sammen med Tomas og Dina, men af at gå.

Vi hentede Tomas og Dina klokken 0930 og så kørte vi til Randers. Vi var der fem minutter efter åbningstid og der var heldigvis ikke mange mennesker.

Det første vi gjorde var at tage til Sydamerika for at se søkøerne blive fodret. Gad vide om det egentlig hedder en søtyr når det er en han. En søkotyr lyder jo lidt forkert. De ser altså ikke umiddelbart elegante ud og det er lidt svært at forestille sig at man har troet at de var havfruer. Men når mænd har været på havet uden kvinder et halvt års tid, så skal der nok ikke så meget til.

Så gik vi ellers stille rundt i Sydamerika og så på planter og dyr. Specielt de små aber var ret nuttede. Der var springtamariner, løvehovedtamariner, nataber, paryksilkeaber og dværgsilkeaber. Sådan en dværgsilkeabe vejer som voksen mellem 80 og 120 gram, så det er virkelig en lille fyr.

Dina havde lavet pastasalat med rygeost til frokost. Og hun havde endda bagt brød til, så det var rigtig godt.

I Afrika og Asien så vi flyvende hunde, små antiloper, en flok lemurer, sumpmanguster, dværgoddere, gibbonaber, hulepindsvin og en masse fugle. Vi så også en klippegrævling, men den ville altså ikke have taget billeder sammen med os. En hellig ibis spiste af Dinas hånd.

Men dagens sjoveste oplevelse stod det totåede dovendyr for. Den havde besluttet sig for at tage på en lille udflugt. Hele vejen rundt i kuplen i de øverste radiatorer. Vi var lidt bekymrede for om den ville falde ned, men det klarede den helt uden problemer. Hver gang der ikke var riller på radiatorrørene hang den sig i to ben og kløede det tredje med det fjerde. Vi så lææænge på dovendyret, som slet ikke var så dovent. Men jeg er nu glad for at det ikke er mig, der skal hænge med hovedet nedad hele tiden.

Den sidste time havde vi mere eller mindre det hele for os selv. Der var også blevet mørkt udenfor og når der så kun er "regnskovens" lyde er der en helt speciel stemning.

Til sidst nåede vi også at se aardvarkungen. Den er mere sjælden, end den er køn, men helt vildt nuttet.

Så vi glæder os til 15. december. Der er der nemlig åbent helt til klokken 22 og man skal selv medbringe lommelygte. Vi har nemlig købt årskort, så vi kan komme i "regnskoven" alt det vi gider det næste år. Og når vi nu flytter til Ulstrup, så er der jo ikke langt.

Og nu vil jeg gå en tur med kræet og så vil jeg smutte i seng til Kåre. Og endda i en dejlig varm seng.