
Vi var klar til klokken 11 for at høre en introduktion, som nåede omkring Mozarts samtid og selve operaen. Desværre blev den lidt ødelagt af flere gymnasieklasser som ikke kunne passe tiden.
Efter en kort smut i FøTeX var vi klar på 17. række midt for. Fantastiske pladser til en opera. Og så gik det ellers løs med forviklinger, rænkesmedning, tøjskifte og kærlighed.
Scenografien var meget enkel, men passede godt. I en opera er det jo sangen man kommer for, og ikke en masse ekstra gejl.

Det første kvarter efter pausen blev folk ved med at vælte ind. Det er simpelthen utroligt at folk ikke kan komme til tiden. Det er jo ikke ligefrem fordi pauseklokken er svær at høre!
Der var rigtig mange skoleklasser, både fra gymnasiet og fra folkeskolen. Specielt folkeskoleklasserne var jeg imponeret over. Jeg malede jo straks fanden på væggen og tænkte at de ville larme, men ikke en lyd hørte jeg.

Men det var nu en god tur, og selvom jeg ikke ligefrem vil betale en formue for at se en opera hurtigst muligt igen, så kan jeg nok godt lokkes...
0 Comments:
Send en kommentar
<< Home