Øv. Han vandt i dag. Jeg har vundet de sidste tre gange, så det var vel egentlig også hans tur.

I morges vækkede Kåre mig, for at høre om han måtte tage bilen, for det sneede! Det fik han da lov til. Og da jeg så stod op, så jeg at flere af buskene var ved at vælte af sneen. Sådan noget tøsne er noget frygteligt tungt noget. Så jeg tog mine vinterarbejdsbukser på og gik ud for at klippe buske ned. Ikke spor for tidligt, men jeg har altså ikke taget mig sammen før.

Siri hoppede og sprang, men da vi endelig kom ud, gad hun alligevel ikke og lagde sig ind i hjørnet ved døren. Og hun har da ellers pelsen til at være ude!

Her til aften skulle vi så ud at bade. Jeg har jo fået stjålet min pung, men havde aftalt med Lone og Jan, at de ville vente på mig udenfor. Lone kom ikke med alligevel, men mig og Jan kom samtidig. Trappen ned var et mareridt af is, men vi kom da helskindede ned.

Da vi var på vej op nede fra tunnelen kunne vi se at noget var helt galt. Vandet stod simpelthen helt op til tunnelen. Inde på Den Permanente, skvulpede vandet op mellem brædderne på den øverste badebro. Så vi soppede ud til afdelingen.

Det var lidt underligt at skulle i vandet som i en svømmehal, og slet ikke skulle ned af trappen. Men det var ganske behageligt. Mindre behageligt var det, når man sad i saunaen og kunne mærke bølgerne skubbe gulvet opad. Men meget sjovt.

Er vi ikke skønne? Mig til venstre og Dina til højre.
Vandet skvulper over vores fødder.

Det var straks værre da vi skulle hjemad. For nu var tunnelen altså halvfyldt med vand. Og der er blevet sat nye hegn op, som er ret høje, nok 1,5m, og med pigge i toppen. Jeg turde ikke prøve med mine åndsvage led, så efter lidt betænkeligheder smed jeg bukserne og gik gennem tunnelen. Sko og strømper var naturligvis forlængst smidt.

Heldigvis havde jeg sat mad over tidligt, en sammenkogt ret, og Kåre havde kogt kartofler og pastinak til mos, så efter et hurtigt bad var der dejlig varm mad klar.