Jeg, af alle mennesker, står faktisk som forfatter på en publikation der har et ISBN-nummer!

ISBN: 87-7834-276-7

Jeg er simpelthen for sej. Jeg står som forfatter sammen med Klaus Mosegaard, professor på Niels Bohr Instituttet ved Københavns Universitet.

I virkeligheden er det ikke noget særligt, bare en lille bog om Sorødagene 1997, hvor jeg brugte en uge af min sommerferie på fysik og astronomi. Nu hedder det ikke Sorødage mere, men Kopernikursus, men princippet er det samme. I år er hovedemnerne liv i universet og kvantemekanik. Og gæt om jeg gerne ville med igen, men jeg er nok en anelse for gammel. En af arrangørene i år er Per Hedegård, som også er ovre fra Niels Bohr Instituttet. Han har skrevet en bog der hedder Forenede Elektroner A/S. Det er simpelthen superledning og kvanteteori, der er til at forstå og endda til tider sjovt.

Den læste jeg som baggrundviden til mit 3.g projekt, som handlede om SQUIDs. (Superconducting Quantum Interference Devices).

En SQUID er kort fortalt en lille dims, der kan måle meget små magnetfelter. F.eks. kan man bruge dem til at måle aktivitet i hjernen. Nerveimpulser er meget svage strømme, og som bekendt danner der sig et magnetfelt omkring en ledning, og således også omkring nervecellerne. SQUIDs kan bruges til at måle disse magnetfelter.

Superledning er en tilstand, hvor strøm løber gennem et materiale uden modstand. Per Hedegård sammenligner det i sin bog med at strøm almindeligvis løber som en flok fulderikker gennem Strøget i myldretiden og støder ind i alt og alle. Ved superledning er det som en balletdanser der elegant danser uden at ramme ind i noget.

Ulempen ved SQUIDs er at de kun virker når det er meget koldt! De første virkede kun ved temperaturer under 4K, altså -269C, men nu har man fundet noget som er superledende ved 95K, altså -178C. Det hedder yttrium-barium-kobber-oxid, også kaldet YBCO.

Nå, det blev vist lidt kedeligt... Men der er heller ikke sket noget spændende i dag, så det er nok godt nok.