Jeg er kvinde. Hvis jeg engang får børn, vil jeg amme dem, hvis jeg kan. Men at kræve at man har ret til at amme alle steder, det er altså for meget.

Jeg snakker naturligvis om de cafeer i København, som har valgt at forbyde amning. Det kan jeg sådan set godt forstå. Et barn der gylper ud over nabobordet, er altså ikke specielt appetitvækkende. Det vil i hvert fald få mig til at forlade stedet.

Sisse Holmstrup mener at det er skandaløst og at der bør laves en lov, så amning ikke kan forbydes. Hvis ikke, vil hun bringe det for menneskerettighedsdomstolen. Det er nemlig en menneskeret at give sit barn mad. Det minder mig lidt om mig selv da jeg var en 5-6 år. Jeg ville bringe mor og far for menneskerettighedsdomstolen, fordi jeg ikke måtte få pandekager til aftensmad.

Naturligvis er det da en menneskeret at måtte give sit barn mad, men det er ikke en menneskeret at gå på cafe! Og det er altså ikke nødvendigt at sidde på en bænk i parken midt om vinteren, for at amme, som Sisse Holmstrup mener er alternativet.

Jeg har hørt om cafeer og restauranter, som har et ammerum med et par gode stole man sidder godt i. Det er en fantastisk god ide og er da klart et eksempel til efterfølgelse. Men det er altså ikke en menneskeret at kunne amme hvor som helst.

For slet ikke at tale om de kvinder, der kan finde på at skifte deres barn på et bord i en fyldt cafe. Den slags hører altså til på toilettet!

Og lige for en god ordens skyld: Jeg har ikke noget mod at folk ammer, heller ikke når jeg ser på det. Faktisk synes jeg det er hyggeligt. Men at kræve en lovændring er altså lidt overdrevet.