Dette er en jubilæumspost. 100 gange har jeg postet på denne blog og det skal fejres med nogle gode forårsbilleder. De sidste 3-4 dage har jeg ikke haft strømper på i sandalerne og det er mine tæer meget glade for. Og i dag er det første gang jeg ikke har haft jakke på, på Siris morgentur. SKØNT!
Siri er som sædvanligt ude det meste af tiden, men hun synes efterhånden det kamera er ved at være lidt belastende. Kedelig hund. Jeg tror hun er træt af alt det hurlumhej med kasser og den slags.
Vi er nu over halvvejs med at pakke bøger ned. Men alt det andet mangler stadigvæk. Men der er jo goood tid, der er 14 dage til endnu. Om 14 dage ville vi sikkert ønske, at vi gik efter den meget minimalistiske boligstil uden noget som helst overflødigt. Og det vil vore familie og venner sikkert også.
Jeg glæder mig nu, specielt til det er overstået. Flytninger er altså ikke det bedste jeg ved.
Og så lige en god nyhed: Årsopgørelsen er kommet og vi har fået en pæn sjat til flytningen. Se, det er rart.
0 Comments:
Send en kommentar
<< Home