søndag den 25. februar 2007

I dag har vi været i Ulstrup og i Randers Regnskov.

Vi skulle lige se huset og aftale de nærmere detaljer om overtagelsen. Så søndag den 25. marts klokken 10 får vi nøglen! Og vi glæder os. Endnu mere, nu hvor vi har set huset igen. Det er også kun 9 måneder siden sidst. Og vi har fået pakket 6 flyttekasser og 23 bogkasser. Vi har regnet ud at vi skal bruge 88 bogkasser i alt.

Efter vi så huset, kørte vi i Randers Regnskov. Og endelig så Kåre en agouti. Sådan en er egentlig en gnaver, men ligner en blanding af en hjort og et egern. De bor normalt i Sydamerika.

Tapirene var for en gang skyld meget aktive. Normalt ligger de og sover, men i dag løb de og pjattede, både på land og i vandet.

Vi så faktisk næsten alle de pattedyrsracer der er i Sydamerikakuplen i dag. Agouti, hutia, dværgsilkeabe, løvetamarin, halsbåndsnavlesvin, søko, tapir, margaykat, natabe, paryksilkeabe, skovhund, dovendyr og springtamarin. Vi manglede vildmarsvinet og bæltedyret. Men det finder vi næste gang. Vi var der trods alt kun en halv time.

Men det hyggeligste var nu springtamarinerne. (Det er en lille, sort abe.) 14. januar fik de nemlig en unge. Sådan en vejer kun 30 gram når den bliver født. Vi var så heldige, at se hele familien sammen. Hvor så de søde ud, som de sad der på en sten og nussede hinanden og spiste lidt lus.

Og igen fandt vi ud af, at lige før lukketid er det optimale tidspunkt at besøge Randers Regnskov.

1 Comments:

At 26. februar 2007 kl. 23.21, Anonymous Anonym said...

Lige før lukketid er bedst, ja.

Jeg vil dog på det kraftigste anbefale at man sikrer sig at alle eventuelle afkom & husdyr ikke når at drøne ind i regnskoven efter lukketid, så man står udenfor og kigger ind på dem gennem de automatiske døre, der kun åbner indefra og som har svært ved at registrere mindre ting end fuldvoksne mennesker.

*host*

Springtamarinerne er helt klart rigtig søde, men de er åbenbart også lidt problematiske. En af dyrepasserne fortalte mig at de er for tamme, så de ikke holder sig tilbage fra mennesker. En af dem (springtamarinerne, ikke dyrepasserne) løb hen over min arm sidste gang, så de har hun nok ret i.

Personligt har jeg det fint med det og klarer såmænd nok også et bid i armen, hvis de skulle kunne finde på det. Hun meldte dog at der dels var besøgende, der var utrygge ved det og dels at de tilstræbte at dyrene opførte sig sådan nogenlunde som i naturen.

På den konto har de måttet skille sig af med en kæmpefugl, der blev for nærgående overfor gæsterne.

*hrmn*

Det her skulle have været en medlevende & glad kommentar og så blev den så dyster. Øv.

Som positiv ting kan nævnes at dyrepasserne er venlige og godt vil lade ens børn (og en selv) lege med de store orme, de fodrer smådyrene med.

 

Send en kommentar

<< Home