onsdag den 19. september 2007

Så er det slut med at tage stofskiftemedicin! Når man bliver gravid ændrer ens stofskifte sig ret meget og når jeg har kunnet klare mig med så lav en dosis i godt 4 måneder nu, så mente Weeke at det var på tide at prøve uden. Så i aften skal jeg huske at lade være med at tage min medicin. :)

Ulempen er at jeg indtil videre skal have taget blodprøver hver uge i stedet for hveranden uge. Så jeg får virkelig set noget til laboranten hos min læge.

Jeg er ret glad for at prøve at slippe for medicinen, for jordemoderen sagde, at hvis ikke barnets vækst er god nok, så kan jeg risikere at blive sat i gang allerede fra uge 34. Og medicinen nedsætter jo netop stofskiftet og dermed væksten. Så kan jeg klare mig uden medicinen, så er det helt klart det bedste.

Men ellers har jeg kvalme og kaster op. Nu må det ellers godt snart tage at stoppe, jeg er trods alt i 16. uge nu. Men i det mindste går det vel over til marts.

Jeg er kommet godt i gang på studiet og jeg er slet ikke kommet bagefter endnu! Faktisk sidder jeg og læser noget til på fredag og jeg har lige snakket med min far om noget med afskrivning af nyanskaffelser. Bogen var ikke helt klar, så det var godt jeg lige kunne ringe og spørge.

Nå, ind og læse noget internationalt markedsføring...

Etiketter: