Igen havde jeg nærkontakt af alt for høj grad med en kæmpeedderkop. Hvis den havde strakt sine ben ud, tror jeg den havde en diameter på 10 cm.
Den sad ude i bryggerset og jeg fik godt nok en forskrækkelse, da jeg så den. Føj, hvor kan jeg altså ikke lide dem.
Da jeg boede hjemme og så sådan en, tog jeg en flaske bio1 og sprøjtede den med det. Den døde øjeblikkeligt. Men nu har jeg fundet en anden metode. Man tager en stegepincet, altså en pincet i overstørrelse, som man bl.a. bruger til at vende kød på grillen. Med den tager man fat om et eller to ben af denne fantastisk klamme ting. Så kan man smide edderkoppen i toilettet eller ud i haven eller hvad man nu foretrækker at gøre. Der er ingen risiko for at den kommer i nærheden af en og man slipper for lyden af mast edderkop - for slet ikke at tale om pletterne på væggen.
Men den her edderkop var altså så stor, at jeg ikke synes de 30 cm ud til pincettens spids var helt nok.
Jeg har set på billeder af edderkopper og fundet frem til at det var en stor husedderkop. Bare det at se på billeder af disse kryb er nok til at jeg sidder med fødderne oppe på stolen...
1/ Bio hedder slet ikke bio, men 810. Det fandt jeg pludselig ud af sidst jeg var hjemme. Det tog mig også kun ca. 20 år at læse det rigtigt på etiketten.
0 Comments:
Send en kommentar
<< Home