I nat vågnede jeg ved at noget rørte mit ben. Kåre var på Sydfyn, så det var ikke ham. Jeg tændte lyset og hev dynen væk, og der, på mit inderlår, sad en edderkop så stor, at den havde hår mellem tænderne!

Gæt om jeg skreg. Og gæt hvor forskrækket stakkels Siri blev. Hun passer jo godt på mig, når Kåre ikke er her, så hun kom straks løbende. Føj, hvor var den dog klam. Jeg slog den væk inden jeg nåede at tænke, og godt for det. Ellers havde jeg siddet der endnu, og ikke kunnet finde ud af hvad jeg skulle gøre. Jeg skulle jo røre ved tingesten for at få den væk. Og tænk hvis den havde kravlet videre op.

Nej, det var altså ikke sjovt. Der gik lige lidt tid inden min puls var under 200 igen. Det kunne være jeg skulle prøve at hente nogle af den tusindvis af frøer ude fra haven. Spiser de ikke edderkopper og sådan noget?