I weekenden har vi været i Fåborg på kursus med FNUG. Da vi kørte hjem ville vi lige gå en tur i Svanninge Bakker, når vi nu alligevel var i området. Det var Skovens Dag og selvom vi ikke havde planlagt noget, endte vi alligevel med at komme ud og lege.

Det var sjovt. Man har en dims i hånden, som peger den vej man skal, og så går man bare indtil man er der. Og så skal man så finde cachen. Men sådan en gps-modtager er altså ikke 100% nøjagtig, der er et par meters misvisning. Og det er ikke alle cacher der er lige store. Nogle er almindelige isbøtter og andre er bittesmå cylindre. De to vi fandt var sådan isbøttestørrelse.
Mens vi sad ved den anden cache kom der en ko forbi. Troede vi. Indtil jeg så ned mellem dens ben! Han var nu meget fredelig, men vi gik alligevel lige så stille i modsatte retning. Bare for en sikkerheds skyld.
Så nu mangler vi bare en gps-modtager og så er vi klar. Desværre koster sådan en fra 800 kroner og opefter, så vi skal liiige have sparet lidt sammen.
På vejen hjem så vi en stork. :)
0 Comments:
Send en kommentar
<< Home