Peer-to-peer-ulandshjælp!

I stedet for at give 200 kroner til f.eks. Røde Kors, låner man dem direkte til en fattig et sted i verden. Den fattige bruger dem så til at starte en virksomhed og betaler derefter tilbage. Man bestemmer selv hvem man vil låne pengene til.

Vi snakker ikke store virksomheder her, men f.eks. Nancy Nyambura Karori fra Kenya, der gerne vil låne 1200$ til at købe en malkeko. Hun har i forvejen tre køer, men vil gerne have en mere. Hun sælger mælken til et kooperativ og har på den måde sørget for at alle hendes fem børn går i skole.

Eller Anis Gul Hamed-u-llah fra Afghanistan, som gerne vil låne 300$ til at købe brænde og mel, som hun skal bruge til sit bageri. Hun er enke med 5 børn. Hun har lånt en gang før til at starte bageriet og har betalt de penge tilbage.

I 2006 blev Nobels Fredspris givet til Muhammad Yunus og Grameen Bank fra Bangladesh. Yunus startede Grameen Bank (landsbybanken) i 1976 og de har i dag over 7 millioner lånere, over 95% af dem er kvinder. Komiteens begrundelse var, at mikrolån er et kæmpeskridt mod verdensfred og i Yunus tale sagde han, at det at bruge ressourcer på at forbedre de fattiges liv er en langt bedre strategi end at bruge dem på våben. Og det kan man jo kun give ham ret i.

Jeg synes det er et fantastisk koncept, det er virkelig hjælp til selvhjælp.

Så hvis du har 25$ (150 kroner) du ikke ved hvad du skal bruge til, så prøv at lån dem ud til en fattig. Jeg har besluttet at de næste 25$ jeg tjener på mine GoogleAds, skal lånes ud.