søndag den 6. april 2008

Store badedag

Så blev det dagen for Ellens første bad. Hun har været noget sur på det sidste og har haft noget dårlig mave, så vi var spændte på hvad hun ville sige til det. Men det lader til at vi har fået en vandhund.


Lige blevet ploppet i vandet. Det er lidt underligt.

Nu ligger hun træt og trygt og sover i stolen ved siden af mig. Men vi må hellere komme ud med Siri, så vi kan komme i seng. På tirsdag skal jeg være på Randers Sygehus klokken 8, så vi skal lidt tidligere op end de 10-11-stykker den plejer at blive. Så vi må hellere komme tidligere i seng også. Det skal nu blive godt at blive opereret.

Og jeg har fået malket noget ud til det stakkels barn og ellers er der købt modermælkerstatning. Så må vi se om hun vil spise det.

Jeg er i øvrigt spændt på hvordan de vil operere mig. Normalt har man jo ikke tøj på den del de skal operere. Men de skal operere lidt under mit højre bryst. Og hvis der går ret lang tid mellem amningerne, så løber mælken i stride strømme. Og jeg tror ikke at mælk i operationssårene er nogen god ide. For slet ikke at snakke om at der altid er så koldt på operationsstuer og hvad så med mine stakkels bryster, der helst skal holdes varme for at undgå brystbetændelse?


Vand er dejligt! Glad og tilfreds baby.

2 Comments:

At 8. april 2008 kl. 11.11, Anonymous Anonym said...

Modermælk skulle faktisk være antiseptisk og godt for helingen af sår.

 
At 8. april 2008 kl. 20.41, Blogger Trine said...

Ja, det har jeg også hørt. Det kan være jeg skal malke noget ud og smøre ud over maven. :)

 

Send en kommentar

<< Home