tirsdag den 1. januar 2008

I dag fik vi endelig chancen for at blive førstefindere af en cache. Kåre havde løst en kryptisk gåde, og var så vidt vi ved den eneste der havde løst den. Så vi kørte en tur til Trige - og vi blev de første! Det er første gang det sker. God måde at starte det nye år på. :)

Og når vi nu alligevel var i området, så fandt vi lige nogle flere.



Vi var i Søften, hvor nytåret desværre havde taget livet af den ene cache. Vi var et eller andet ubestemt sted nordvest for Århus, hvor jeg fjols desværre havde skrevet et tal i koordinatet forkert ned. Og der er altså stor forskel på N56 13.519 og N56 12.519 når man skal finde en dims på størrelse med et halvt fingerbøl! Men vi så da et par rådyr gå over vejen næsten foran os. Siri ville meget gerne have været ude og lege med dem.



Nogen kan måske kende denne skulptur. Den står foran kulturhuset i Hinnerup, hvor vi ledte efter dagens sidste cache. Der var desværre blevet mørkt og vi var ikke helt sikker på koordinaterne...



Til sidst gad Siri bare ikke mere. Den der ide med at gå en masse og så pludselig stoppe op og gå en masse rundt et enkelt sted forstår hun vist ikke helt.

Men vi opgav også til sidst. Så vi kørte hjem og fik rester fra i går - og så var det vist også lige på tide at se lidt på det dersens projekt der skal afleveres på fredag....