Mine forældre har fået lavet en Gjøltrold med logo på til butikken. Den er simpelthen bare vakker.
Faktisk har de nu fået hjem, så de har ALLE de Gjøltrolde der bliver lavet i Danmark. Og det er altså ret mange trolde.
Fabrikken ligger på Gjøl, en lille havneby ved Limfjorden - faktisk blev Hans Kirks "Fiskerne" skrevet på Gjøl.
Hvis du en dag skulle komme på de kanter, kan en tur til Gjøl anbefales. På vores bryllupsnat overnattede Kåre og jeg i en shelter ved Gjøl Bjerg. Tænk at vågne op til fuglenes sang og en smuk udsigt ud over Ulvedybet. Det kan godt være at folks ideer om en romantisk bryllupsnat ikke involverer soveposer og et muldlokum, men det kunne ikke være mere perfekt til os.
0 Comments:
Send en kommentar
<< Home