Det er ved at være lang tid siden sidst, men der er ikke sket så meget. Vi har nu fundet 80 caches, vi har været i Jesperhus Blomsterpark med Kåres familie, vi har været til barnedåb (hun hedder Chili), jeg har været nogle dage i Biersted, vi har været i Tranum og spise lam, vi har været en kort tur i Biersted til noget tech.support og vi har prøvet at punktere nede midt i Limfjordstunnelen. Ikke sjovt, kan jeg røbe.
Vi kom op af tunnelen og ind til siden, men der var ikke noget plant sted lige at smide bilen, så ind i rabatten. Men den lille-bitte donkraft vi havde i bilen kunne ikke bruges på ujævn grund. Så 1731 ringede jeg til Falck, de ville komme og hjælpe. 1750 fik jeg en SMS om at Falck ville være hos os mellem 1755 og 1805. 1800 ringede Falck-manden og sagde at han holdt på den anden side af motorvejen og lige skulle til Nørresundby og vende. 1813 kørte vi videre. Det synes jeg faktisk er imponerende! Og så regnede det ikke engang mens vi ventede. :)
0 Comments:
Send en kommentar
<< Home